Slipshavn ligger på den lægivende side af pynten Knudshoved ved Nyborg. Det var blot en lille naturlig havn, indtil der i 1656 blev opført en fire meter høj skanse på stedet. Den skulle beskytte danske orlogsfartøjer, når de lå i havnen. Fra midten af 1800-tallet opstod der et lille bebyggelsesmiljø med toldbygning og lodseri. I 1885 blev området omdannet til marinestation. Senere fungerede det også som luftmarinestation, og der blev bygget en række bygninger - blandt andet en hangar. I nyere tid har bygningerne huset Marinehjemmeværnets skole.
Skanse: 1656 Strømtold og lods: 1843 Marineministeriet overtager: 1885 Station for flyvebåde: 1916 Luftmarinestation: 1939 Marinestation: 1939 *
